- Hovednummer: +45 86 68 16 89
- Frederikshavn: +45 22 55 24 29
- post@jatob.dk
Historien om Jatob starter helt tilbage i 1962, hvor Orla Rasmussen grundlagde Orla’s Produktforretning på pladsen i Bjerring – samme sted hvor Jatob i dag stadig har hovedsæde. Det begyndte som et lille familieforetagende, drevet af Orla og hans kone, Birgit. Sammen kørte de rundt til lokale kunder og indsamlede jern og metaller, som blev bragt tilbage til pladsen, sorteret og efterfølgende håndlæssede Orla det hele på den lille lastbil, der kørte jernet videre til jernbanen. Herfra gik transporten til forarbejdning – alt sammen udført med stor dedikation og hårdt arbejde.
I 1994 blev der gennemført et generationsskifte, og med det opstod Jatob ApS – navnet dannet som en sammentrækning af familiens navne: Jan, Allan, Tina, Orla og Birgit. Selvom meget har udviklet sig siden 60’erne, er kernen i Jatob stadig den samme: en stærk familieånd, høj faglighed og en passion for genbrug og bæredygtighed.
I dag er Jatob stadig familieejet og -drevet og har udviklet sig til en moderne virksomhed med tre specialiserede forretningsområder:
Produktforretning og genbrug af jern og metaller i Bjerring ved Bjerringbro
Skibsophug og miljøsanering i Frederikshavn
Nedbrydning og saneringsopgaver med base i Bjerringbro
Selvom vores fysiske afdelinger ligger i Jylland, arbejder Jatob på projekter i hele Danmark og resten af Skandinavien – og har desuden erfaring fra opgaver i både Grønland, Sverige, Norge og Tyskland. Med vores brede kompetencer og fleksible organisation kan vi løfte både små og store opgaver, uanset geografien.
Virksomheden beskæftiger i dag 51 medarbejdere fordelt på vores tre afdelinger – herunder lastbilchauffører, maskinførere, skæremænd, kontorpersonale og andre dygtige fagfolk. Hertil kommer løbende mellem 20 og 30 indlejede medarbejdere, som styrker vores kapacitet ved større projekter.
Missionen hos Jatob er gennem vores tre virksomheder indenfor genbrug af jern og metaller, nedbrydning samt skibsophug, skal bidrage til kontinuerlig med at højne genbrug indenfor dette. Miljøet er i højsædet i vores løsninger, og vi vil også fremadrettet medvirke til gode, sunde og rigtige løsninger indenfor disse brancher. Til glæde for vore kunder, medarbejdere og samfundet.
Visionen hos Jatob koncernen er at fortsætte de miljørigtige løsninger vi allerede arbejder med, og videreudvikle disse med stor focus på genanvendelse af materialer. Derudover at produktudvikle bæredygtig genbrug indenfor jern og metaller, nedbrydning og skibshug på vores tre virksomheder. Vi vil med disse visioner til stadighed medvirke på en markedsførende udvikling, indenfor disse nicher.