Rydning ejendomme
Jatob udfører mange rydninger og partielle nedbrydninger af industriejendomme, boligblokke samt andre nedbrydninger indvendig.
Når en boligblok skal renoveres, skal der typisk nedbrydes badeværelser, køkkener, lofter samt gulve. Nogle gange skal skillevægge fjernes idet boligerne udvides, eller ændres til tilgængeligheds boliger.
Samtidig indgår der typisk en miljøsanering, hvor miljøskadelige stoffer fjernes.
Indvendig rydning er også et must inden vi totalnedbryder ejendomme.
Alle de “bløde” dele skal fjernes og sorteres.
Typisk er der her tale om gips, isolering, køkken inventar, skabe, lofter m.m.
Derudover skal gulvbelægninger fjernes, såsom tæpper, linoleum og andet.
Normalt demonterer vi også alle vinduer, samt miljøsanerer ejendommen.
Indvendig rydning foregår ofte ved manuel arbejde.
De steder det kan lade sig gøre anvender vi dog vore minimaskiner samt nedbrydnings robotter.
Nedbrydnings robotter har den fordel, at de i kraft af deres lave vægt kan anvendes på diverse etager i etageejendomme, idet vi ofte hejser disse ind gennem et vindue eller an anden åbning.
Robotter kan forsynes med skovl, grab samt hydraulist hammer, så er et multiværktøj.